I inviteres til opstartssamtale og en opfølgningssamtale
Opstartssamtalen afholdes i vuggestuen inden start. Her kan I fortælle om stort og småt vedrørende jeres barn og familie. Samtidig får I information om vuggestuelivet, og vi afstemmer forventninger til hinanden i forhold til det fremtidige samarbejde.
Efter 3 måneder inviteres I til en opfølgningssamtale. Her taler vi om jeres og vores oplevelser af, hvordan jeres barns start i vuggestuen har været.
Bleer og barnevogn med dyne, pude og sele sørger vi for. Maden tilberedes i vores køkken. Det eneste I skal medbringe, er skiftetøj og udetøj til al slags vejr.
I er altid velkommen til at få en snak om jeres barns trivsel, ligesom vi altid kontakter jer, hvis vi har noget på hjerte.
Tilknytning er afgørende for barnets trivsel
Kontaktpædagogen vil så vidt muligt være sammen med barnet den første tid, hvor målet er tilknytning mellem barn og voksen. De øvrige voksne kobles på, efterhånden som barnet bliver tryg ved at være i vuggestuen. Kontaktpædagogen varetager det tætte forældresamarbejde, og deltager i samtaler og dialogmøder omkring barnet.