Trivselsevaluering 2 gange årligt
En central metode i Opsporingsmodellen er de systematiske trivselsevalueringer af alle børn i alderen 0-6 år.
Trivselsevalueringerne skal hjælpe med at opdage børns eventuelle manglende trivsel på et tidligt tidspunkt.
Der gennemføres trivselsevaluering 2 gange årligt.
Samarbejde med forældre om trivselsevaluering
Samarbejdet med forældre er afgørende i forhold til et barns trivsel. Det er forældrene der kender barnet bedst.
Forældre orienteres om, at der gennemføres trivselsevaluering og inddrages hvis evalueringen giver anledning til ekstra opmærksomhed eller bekymring i forhold til barnets trivsel.
Forældreportalen
I Aalborg Kommune bruger vi Rambølls Forældreportal. Forældreportalen er en digital portal, som samler de oplysninger, der er behov for i dialogen om dit barns trivsel. Vi bruger Forældreportalen i forbindelse med trivselsevalueringer og sprogvurderinger.
Læs mere om opsporingsmodellen på Aalborg Kommunes hjemmeside