Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Positivt samarbejde er til gavn for barnet

Dialog i hverdagen

Udveksling af vigtige informationer omkring barnet sker ved aflevering og afhentning. Derudover via telefon eller i beskedsystemet i Aula. Bliver barnet syg i vuggestuen, kontakter vi jer, så I kan hente barnet.

Personalet vil støtte og vejlede forældre om barnets udvikling og trivsel gennem den daglig dialog. De kan for eksempel komme med ideer til, hvordan I hjemme kan styrke barnets sproglige og motoriske udvikling.

I inviteres til en opstartssamtale inden barnet starter, og en opfølgningssamtale efter 3 måneder. Herefter inviterer vi til et dialogmøde, hvis vi eller I oplever et behov for at drøfte noget omkring barnet.

Forældremøde med valg til bestyrelsen holdes i efteråret.

 

Aula er en vigtig kommunikationsplatform

Nyheder og generel info fra vuggestuen formidles via Aula. Vi har derfor en forventning om, at I holder jer orienteret her.

I Aula appen skal I give besked, hvis jeres barn holder en fridag eller er syg. Her skal I også svare på tilmeldinger til ferier og arrangementer i vuggestuen. Husk løbende at opdatere jeres kontaktoplysninger og barnets stamoplysninger.

 

Udsagn fra forældre

“Vuggestuen er et dejligt hjertevarmt sted, hvor vi altid er trygge ved at aflevere vores søn”

- Marie og Mads, forældre til Viggo

 

”Vuggestuen Annebergvej er en vuggestue, hvor børnene altid bliver mødt med tryghed og åbne arme. Her er plads til det enkelte barn og dets behov. Vuggestuen er fyldt med glade, smilende, imødekommende, nærværende og anerkendende pædagoger, som tager sig tid til at fortælle om barnets dag. Desuden bliver der hver dag serveret lækker og nærende mad”

- Sofie, mor til William

 

”Vores datter elsker at komme i vuggestue hver dag. Her er dejlige omgivelser både ude og inde. Imødekommende og smilende personaler, som vores datter springer i armene på. Det bedste sted”

- Randi og Anders, forældre til Naya