Det skal være godt at være barn i Vuggestuen Annebergvej

”Det skal være godt at være barn” er et bærende princip i Dagtilbud Midt-Vestbyen. Dette anvendes i hverdagen som et refleksionsspørgsmål, personalet kan stille sig selv og hinanden: ”Er det godt at være barn lige nu lige her? Hvis ikke, hvad kan/skal jeg så gøre, for at det bliver godt?”

Kerneopgaven refererer i dagtilbud Midt-Vestbyen ikke alene til, hvad der er tid med børn og tid uden børn, men kerneopgaven skal forstås som de aktiviteter, der skaber kvalitet for børnene i forhold til deres hverdag i dagtilbud Midt-Vestbyen og i forhold til, hvad børnene får med sig videre i livet.

Kerneopgaven er essensen i det pædagogiske arbejde

Vi definerer kerneopgaven gennem begreberne tilsyn, tilknytning og stimuli.

Tilsyn med barnet omhandler det nære og konkrete tilsyn i institutionen som: Sikkerhed, mad, drikke, bleskift, det rigtige tøj til den rigtige sammenhæng, søvn mv.  Tilsyn med barnet omhandler dog også det overordnede tilsyn med barnets fysiske og psykiske sundhed og trivsel.

Barnets tilknytning omhandler: Barnets relation til børn og voksne i institutionen; barnets oplevelse af sig selv som en del af fællesskabet og barnets oplevelse af kulturel tilknytning.

Stimuli omhandler barnets muligheder for udvikling, læring, trivsel og dannelse.

Det pædagogiske grundlag omhandler Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber

Vuggestuen Annebergvej er børnenes sted. Vi møder barnet med positive forventninger og har fokus på barnets ressourcer.

ICDP og den relationelle tilgang er et udtryk for vores børnesyn. NUZO (barnets nærmeste udviklingszone) er vores udgangspunkt, fordi vi ser det enkelte barn som unikt og derfor altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle udviklingstrin. Børnene udfordres differentieret.

Vi observerer børnene for at se og forstå børneperspektivet og lære det enkelte barn at kende. Vuggestuebørn har et begrænset eller slet intet verbalt sprog, og vi må derfor tolke på, hvad barnet ”fortæller” os. Vi bestræber os på at forstå barnets nonverbale udtryk, behov og ønsker med udgangspunkt i vores kendskab til barnet. For eksempel kan barnets gråd være et udtryk for utryghed, træthed, sult, våd ble eller frustration. Her bliver tolkningen afgørende for den respons, den voksne giver barnet.

Vi sætter ord på barnets og andres initiativer, følelser og handlinger. For eksempel ”Du triller bolden til Peter” eller ”Se, Peter bliver glad for du kommer – han smiler til dig.”

Barnets selvhjulpenhed og egen-aktivitet er centralt hele dagen og i alle aktiviteter. Oplevelsen af at kunne selv bidrager til barnets selvværd, selvtillid, selvstændighed og mentale robusthed. Selvværd kommer blandt andet igennem kropslige og mentale sejre, når barnet mestrer opgaver og situationer på egen hånd. Disse små sejre skaber motivation og glæde, og giver barnet lyst til at afprøve sig selv. Derigennem skabes flere udfordringer - og dermed flere sejre i en positiv spiral. Den voksne understøtter og forstørrer barnets oplevelse. I alle de situationer, hvor barnet kan selv eller næsten kan selv, er vores mål at barnet får lov selv. Vi er bevidste om vores positionering, så vi skaber de bedste muligheder for at barnet oplever at mestre opgaven.

Børnenes initiativer følges af den voksne. For eksempel bevæger vi os efter dem, når vi er på gulvet sammen. Eller barnet kommer med en bog, som vi sammen kigger i. Vi følger børnenes spor og følger op på deres optagethed.

Tryghed for barnet skabes gennem mødet med nærværende voksne. Vi guider, krammer, leger, trøster, griner, tumler, lytter og går på opdagelse sammen.

Læring foregår hele dagen og i alle slags aktiviteter; hverdagsrutiner, børneinitierede lege og voksenplanlagte forløb. Tilegnelse af konkrete færdigheder hos barnet sker via gentagelser i en legende tilgang og med gradueret støtte fra den voksne. Eksempelvis når barnet øver sig i at tage bukser på.

Leg er et centralt element i vores pædagogik og har værdi i sig selv. Små børn leger og lærer ved at udforske med krop og sanser. Vi stiller derfor læringsmiljøer til rådighed, der understøtter barnets behov for og lyst til at eksperimentere og være kropslige. Børnene får øje for hinanden og inviterer hinanden med i legen med krop og mimik. Den voksne støtter børnene i de konflikter, som nemt opstår, når børnene øver sig i at danne relationer og gør sig de første erfaringer med at lege ved siden af hinanden. De voksne sætter gang i lege og legemiljøer både ude og inde, der er alderssvarende og tilpasset den aktuelle børnegruppe.

Krav til pædagogisk læreplan

Der er krav i dagtilbudsloven om, at alle institutioner skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan udgør rammen for alle børns læring.

Den pædagogiske læreplan indeholder:

• det fælles pædagogiske grundlag
• beskrivelse af seks læreplanstemaer
• pædagogisk mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring

Den pædagogiske læreplanen skal evalueres mindst hvert 2. år. Både den pædagogisk læreplan og evalueringen skal være offentlig tilgængelig. Hvis du er forælder i institutionen, kan du finde vores pædagogiske læreplan i fuld længde på Aula. Har du ikke adgang til institutionens Aula, kan du henvende dig til den pædagogiske leder og få den tilsendt.